Velkommen til As, Klakring og Juelsminde sogne

Sogneudflugt til Løgumkloster og Vadehavet den 17. september 2017

Der var tidlig afgang søndag morgen fra de tre kirker. I alt 82 sognebørn havde tilmeldt sig turen, så dobbeltdækkeren var fuld.

Vi startede turen med at synge et par sange fra Højskolesangbogen. Da vi kom på motorvejen blev der serveret kaffe og rundstykker. Første punkt på turen var at deltage i højmessen i den meget smukke og nyrenoverede Løgumkloster kirke. Efter gudstjenesten var der tid til, at vi kunne se Kapitelsalen på Refugiet. Da der stod et flygel i salen, var det oplagt at synge en høstsalme inden vi gik i spisesalen og fik en meget lækker frokost.

Bussen førte os derefter videre til Ballum Slusekro, hvor Christian Lorenzen, Digegreven, stod på bussen for at guide os lidt rundt i området. Turen startede desværre med regnvejr, men det holdt heldigvis hurtigt op, så vi kunne se det smukke, flade og særprægede landskab. Vi kørte bl.a. Ballum kirke og fik vist, hvor forfatteren Jens Rosendal bor.

Busturen endte ved Klægagergård, som for nyligt er blevet kåret som Danmarks smukkeste gård. Det er Christian og Ruth Lorenzen, der ejer den og driver den som Bed and Breakfast, men også som et sted, man kan holde fest. I den store lade var der dækket op til os alle med 82 forskellige kopper. Vi fik smagsprøver på det sønderjyske kagebord: Boller, brødtorte og gode råd. Alt sammen hjemmebagt og meget lækkert. Under kaffen fortalte Ruth og Christian mere om gården og området og vi sluttede med at gå en rundtur i det smukke stuehus.

Mætte af mange indtryk og kager kørte bussen retur mod Juelsminde.

Kalender

BegivenhedDato

Menighedsrådsmøde - Kirkebakkehuset

20. aug 17:00
18:00
20. aug 17:00 -
18:00

Gudstjeneste (Unold) - Klakring kirke

25. aug 09:00
10:00
25. aug 09:00 -
10:00

Gudstjeneste (Unold) - Juelsminde kirke

25. aug 10:30
11:30
25. aug 10:30 -
11:30