Fødsel

Sygehuset/jordemoderen meddeler fødslen til sognepræsten i moderens bopælssogn, hvorefter sognepræsten registrerer fødslen.

Er forældrene ikke gift, kan man udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring. Erklæringen kan udfyldes både før og efter fødslen og i de første 14 dage efter barnets fødsel. Hvis barnet er mere end 14 dage gammelt, kan man ikke længere benytte løsningen, og barnets mor vil modtage et brev fra Familieretshuset i hendes digitale postkasse med information om, hvordan hun skal registrere faderskabet.

Hvis erklæringen udfyldes på papir, skal den sendes til præstesekretær Helle Bruun Sørensen, Kirkebakken 2, 7130 Juelsminde. Husk at den skal være underskrevet af to vitterlighedsvidner.

Find erklæringen ved at gå på www.borger.dk, og skriv "Omsorgs- og Ansvarserklæringen" i søgefeltet.